Privatlivspolitik

GarnBørsen · Senest opdateret: 8. juni 2026

I henhold til databeskyttelsesforordningen (GDPR) gennemgås i dette dokument, hvilke personoplysninger GarnBørsen indsamler om dig, når du anvender GarnBørsens app og website.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Den dataansvarlige for de personoplysninger, der indsamles og behandles, er:

ROHDE & CO, CVR-nr. 25235266, Torvegade 12, Flade, 7900 Nykøbing Mors, Danmark (herefter “GarnBørsen”).

Har du spørgsmål til GarnBørsens privatlivspolitik, eller til hvordan dine personoplysninger behandles, kan du kontakte os på kontakt@garnborsen.dk.

Sikkerhed

GarnBørsen har fokus på, at reglerne for behandling af dine personoplysninger til enhver tid følger gældende persondatalovgivning. Vi foretager løbende risikovurdering for at beskytte dine personoplysninger mod ID-tyveri, økonomisk tab mv. Følsomme betalings- og identitetsoplysninger håndteres direkte af vores betalingspartner Stripe og opbevares ikke hos GarnBørsen. I tilfælde af et sikkerhedsbrud med høj risiko underrettes du, så hurtigt som det er muligt efter omstændighederne.

Oplysninger der indsamles

For at kunne bruge GarnBørsen indsamles visse personoplysninger. Vi indhenter kun oplysninger, hvor det er relevant for din aktivitet, og opbevarer dem kun, så længe vi er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for det formål, de blev indsamlet til.

GarnBørsen kan indsamle oplysninger som navn, e-mailadresse, postadresse, leveringsadresse (hvis den varierer), telefonnummer og betalingsoplysninger. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger, når du fx:

Behandling af dine personoplysninger og formål

Oprettelse af brugerprofil

Når du opretter dig som bruger, registrerer du kontaktoplysninger såsom navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Disse oplysninger er nødvendige for at oprette dig som bruger og for at du kan købe og sælge på markedspladsen. Du kan også beskrive din profil; en profilbeskrivelse er ikke et krav. Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe du har en aktiv brugerprofil.

Website og lokal lagring

GarnBørsen anvender nødvendig lokal lagring (fx for at holde dig logget ind og huske indstillinger). Vi anvender ikke tredjeparts-reklame-cookies. Til notifikationer kan der gemmes et enheds-token, så vi kan sende dig beskeder om dine handler.

Oprettelse af annoncer, køb og salg

Vi indsamler personoplysninger, når der oprettes annoncer, søges, købes og sælges. Oplysninger der indsamles er blandt andet annonceindhold, beskeder, bud, ordrer/transaktionsdetaljer, hvem man følger, by og tidspunkt for handlingen. Oplysningerne bruges til at drive markedspladsen, yde kundeservice, give den bedst mulige oplevelse og forebygge svindel og ulovlig aktivitet. Vi opbevarer oplysningerne, så længe der er et formål med opbevaringen — fx så længe en annonce er aktiv, eller brugeren har en aktiv profil — samt så længe lovgivning (fx bogføringsloven for transaktioner) kræver det.

Sociale medier

Laver du et opslag om GarnBørsen på sociale platforme (fx Facebook og Instagram), kan andre tagge, bruge og dele indholdet samt information om hvem du er. GarnBørsen kan ikke holdes ansvarlig for, hvordan andre brugere deler dit opslag.

Anmeldelse/rating

Vælger du at anmelde/rate GarnBørsen, kan dit navn og din e-mailadresse blive overført til fx App Store, Google Play eller Trustpilot.

Spørgsmål, reklamationer og feedback

Kontakter du os med spørgsmål, reklamationer eller feedback, opbevarer vi din henvendelse, herunder kontaktoplysninger, til fremtidig forbedring af vores service. Ved reklamationer over varer købt af andre brugere skal du rette henvendelse til den pågældende sælger.

Andre modtagere af dine personoplysninger

GarnBørsen deler kun dine personoplysninger, når det er nødvendigt for at levere tjenesten til dig, eller hvis det følger af en retlig forpligtelse. Når du handler, deles de nødvendige oplysninger (fx navn og leveringsadresse) mellem køber, sælger og fragtfirmaet, så pakken kan sendes. Vi anvender følgende databehandlere:

ModtagerFormål
StripeBetaling og udbetaling. Stripe er PCI-certificeret og håndterer kort- og identitetsoplysninger sikkert. Vi opbevarer ikke dine kortoplysninger.
DAO / ShipmondoForsendelse, fragtlabels og tracking
SupabaseDatabase og brugerlogin
VercelHosting af app/website
RenderHosting af backend
ResendUdsendelse af e-mails

Ved gennemførelse af betalinger videregives nogle af dine oplysninger til Stripe, herunder information der er nødvendig for at gennemføre eller understøtte betalingen (fx købsbeløb og faktureringsinformation). GarnBørsen har indgået databehandleraftaler med sine databehandlere som garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.

Dine rettigheder

Du kan altid anmode om indsigt i en kopi af dine personoplysninger samt få dem rettet, ændret eller slettet. Du har desuden ret til begrænsning, indsigelse og dataportabilitet. Kontakt os på kontakt@garnborsen.dk. At få oplysninger ændret eller slettet påvirker ikke lovligheden af behandlingen frem til tidspunktet for tilbagekaldelsen.

Mener du ikke, at vi overholder lovgivningen, kan du klage til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk). Vi håber dog, du først vil kontakte os, så vi kan forsøge at løse sagen.

Andres websites og sociale medier

Via GarnBørsen kan der linkes til andre websites og sociale medier. Følger du disse links, gør vi opmærksom på, at du kommer til sider, hvor GarnBørsen ikke har indflydelse, og som derfor ikke er omfattet af denne privatlivspolitik.

Forbehold for ændringer

GarnBørsen forbeholder sig retten til at ændre privatlivspolitikken. Den seneste udgave er altid tilgængelig på denne side. Ved væsentlige ændringer informeres brugere med en aktiv profil.